Hvordan bliver man portrætfotograf? Portrætfotografiet har været en af de mest eksponerede fotografiske grene siden kameraet blev opfundet. Det gik hurtigt op for folk at kameraet skulle mere end bare dokumentere landskaber og ting. Idag bruger vi portrætter til rigtig mange ting. Familier får taget portrætter til at hænge op på væggen derhjemme. Nygifte par får lavet bryllupsportrætter for dokumentere deres største dag. Skuespiller, modeller og virksomhedsprofiler får skut portrætter, til at del på de forskellige sociale medier, som Linkedin eller på en virksomheds hjemmeside. Selv nyfødte portræteres idag hvor forældre får lavet babybilleder hos fotografer. Det fortæller os at så længe, der er menensker omkring os, så længe vil der være et behov for gode portrætfoto.

portrætter

Lær dig selv at fotografere portrætter

Alle fotografer starter et sted. Selv verdens mest anerkendte portrætfotografer måtte også starte under de mest ydmyge vilkår og kæmpe sig op. Fotografer som: Steve McCurry, Lee Jeffries, Jimmy Nelsson, Eric Lafforgue, David Lazar og selvfølgelig Annie Leibovitz. Den måde alle portrætfotografer flytter sig fremad er igennem øvelse. Øvelse gør mester, især når det kommer til fotografering af mennesker. Forsøg hele tiden at flytte dine grænser og pres dig selv, på den måde bliver du bedre. Udnyt også de forskellige fotografiske processer og digitale muligheder til at lave spændende billeder. Udover en eksperimentering med filtre, objektiver og billedbehandling er det selvfølgelig også vigtigt du forstår de mange tekniske færdigheder inden for fotoudstyret.

Der er mange måder hvorpå du kan udnytte din fotografiske horisont på. Du kan:

  • Læse bøger om emnet (biblioteket har sikkert mange)
  • Brug YouTube – Der er masser af materiale om emnet
  • Du kan tage et fotokursus (også muligt online idag)
  • Find en dygtig portrætfotograf og spørg om du må følge denne
  • Ta uddannelsen som fotograf og lær det hele den vej

Da vi startede med at fotografere lærte vi os selv de fleste ting. Vi kørte den gode gamle “try and error” model. Det tog mange år før vi var tilfredse med de portrætter vi lavede. Idag er det ikke kun hobby. Nu er hobbyen blevet en levevej og vi elsker det.

Brug internettet – søg ny viden og vær ikke bange for en ny udfordring

Når vi ikke lige render rundt med vores kameraer og fotograferer mennesker enten udendørs eller i vores fotostudie. Så bruger vi meget tid på at efteruddanne os. Komme på nye kurser. Få ideer til nye billeder og brug af nye spændende digitale muligheder indenfor portrætfotografiet. Vi udnytter de mange gratis muligheder for ny information både på nettet og i vores netværk. Går du først død på inspiration, er det vigtigt du finder nye veje til at genopfinde dig selv indenfor fotografiet, hvis du ikke vil overhales indenom.

portrætfoto

Inden du kaster dig ud i drømmen, så find ud af hvilke muligheder du har

Portrætfotografiet kan være både simpelt og komplekst. Den simple del er vel mere eller mindre den at du finder en til at stå model foran dit kamera og “klik” du har dit portræt. Den komplekse del starter når du pludselig skal overveje hvad portrættet skal bruges til. Eller billedet pludselig skal sættes ind i en mere kommerciel kontekst. Det kunne være direktøren der skal bruge et nyt foto af sig selv til virksomheden. Det kan være bedstemoderen, der gerne vil have alle børnebørnene samlet på et stort gruppefoto.

Der er 2 veje du kan vælge at gå:

  1. Kontakt en etableret portrætfotograf og spørg om denne mangler en assistent, der senere kan åbne op for en elevplads.
  2. Du starter op selv og læser, øver dig og forsøger dig selv til du har fundet din egen stil. Bygger din hjemmeside og åbner en butik.
Hvordan bliver man portrætfotograf?

Inden du starter op overvej følgende

Hvem er din potentielle kundegruppe? Den by du bor i. Har den allerede mange dygtige portrætfotografer? Hvad med nabobyen? Mangler den det du kan? Du bør også overveje hvad slags portrætter vil du lave! Der er forskel på at lave børneportrætter, familieportrætter og bryllupsportrætter i privat regi og så stå på mere stressede opgaver hvor du kommer under et enormt tidspres og skal levere billeder på kort tid, da den du skal fotografere (en politiker, en kendis, en virksomhedsejer), kan have et presset program og derfor ikke oceaner af tid til rådighed den pågældende dag.

Læs artiklen: I lære som fotograf

portræt

Overvej den officielle fotograf uddannelse

Du kan også gå den formelle og officielle vej og vælge at uddanne dig, som fotograf. Fotografuddannelsen tager ca. 4 år og her lærer du stort set alt indenfor fotografiet. Du lærer dit kamera grundigt at kende. Du lærer at forstå de mange tekniske betegnelser såsom; ISO, Blænde, Lukketider etc. Du lærer alle disse ting, så du også lærer at bryde ud af det du har lært og skabe din egen fotografiske vision eller din egen fotografiske stil om du vil. Når først du har fundet frem til din egen fotografiske identitet, er du godt på vej mod en karriere indenfor fotografiet.

Overvej den officielle fotograf uddannelse

Vil du have succes som portrætfotograf?

Kan du svare ja til dette spørgsmål, så er det bare at komme igang. Uanset hvordan du starter op og hvad du vil igang med at fotografere, så er det vigtigt at du får dig en hjemmeside. Du skal simpelthen have opbygget en portfolio. Et sted hvor dine potentielle kunder kan finde dig og hvor du kan fremvise hvad slags portrætter du gerne vil anerkendes for. Det er også nemmere for professionelle fotografer at guide og give råd, hvis de kan se hvad du går og roder med. Vær aldrig for stolt til at modtage kritk. Det er kritikken fra de, som allerede har opnået den succes du higer efter, der kan hjælpe det på det rette spor. De har jo prøvet det du så gerne vil igang med ikke? (Hvordan bliver man portrætfotograf?)

Læs artiklen: Gode og spændende fotostider på nettet

Der findes flere steder hvor du både kan bygge din hjemmeside gratis og masser af online fotosider hvor du kan uploade tine billeder og få fotokritk på dine billeder. Af den slags sider kan vi nævne:

Hvordan bliver man portrætfotograf?

Ja der er mange måder at blive portrætfotograf på. Spørgsmålet er så: Tør du finde din egen måde. Vil du være den næste Steve McCurry? Øvelse og dedikation kan uden debat flytte dig langt i denne branche. Hvor langt du når og hvor stor din succes bliver, afhænger af hvor meget tid du ønsker at kaste efter projektet. Vil du være den bedste, så er 8 timer om dagen bestemt ikke for meget forlangt. I den tid skal du øve, æde og sove fotografi. Det er den eneste måde du bliver dygtig på. God fornøjelse med drømmen og projektet. Jeg hører da gerne fra dig hvis denne artikel har inspireret dig til at starte en fotografisk karriere.