Optik
Fototeknik – En god optik (linse) er dyr, så producenterne kan spare mange penge ved at bruge en billig optik. De billigste kameraer har således ikke autofokus eller optisk zoom. De lidt dyrere kameraer har normalt autofokus, men ikke optisk zoom. Bedst (og dyrest) er kameraer med både autofokus og optisk zoom.
Selvom to kameraer har autofokus og zoom, kan der alligevel være stor forskel på dem. Forskellen ligger her i kvaliteten af optikken – en god optik er skarpttegnende, hurtig og lysstærk.
De billigere optikker er lavet af plastic, mens de dyrere er lavet af glas. Når de allerfineste glaskvaliteter afkøles, der det en proces, der strækkes over flere måneder!
Autofokus
Autofokusen stiller automatisk skarpt på billedets hovedmotiv – eller på det, som kameraet tror, er hovedmotivet. En billig autofokus stiller skarpt på et punkt midt i billedet, så hvis man tager et billede af to personer, risikerer man at kameraet stiller skarpt på et punkt midt imellem dem! Mange kameraer giver derfor mulighed for at låse autofokusen, så man kan måle afstanden, inden motivet vælges endeligt.
Dyrere kameraer – styrer autofokusen mere intelligent, det sker bl.a. ved at bruge flere målepunkter og ved at have flere måleprogrammer.
De helt billige kameraer har ikke autofokus. De har i stedet en manuel fokus (tit med symboler for nær og fjern). Nogle kameraer har slet ikke mulighed for fokusering, men de kan såmænd tage helt fornuftige billeder alligevel.
Optikker uden mulighed for at indstille afstanden kaldes fixfokus (fast fokus).
Face detection
Nogle autofokus-systemer har en facilitet, der hedder face detection. Face detection-teknologien kan “se” hvilke dele af et motiv, der er ansigter og sørge for, at der automatisk fokuseres på dem. Smart fundet på.
Brændvidde
Brændvidden er et mål for kameraets billedvinkel. En stor billedvinkel kaldes vidvinkel, en lille billedvinkel kaldes televinkel. Vidvinklen “får meget med”, mens televinklen er god til at fotografere ting, der er “langt væk”. Med zoomoptik bruger man televinkel, når man zoomer ind, og vidvinkel, når man zoomer ud.
Tallene for brændvidden er ikke den samme på filmkameraer og digitalkameraer. På et gammeldags kamera er vidvinkel 35 mm (eller lavere) og televinkel er 100 mm eller højere. I vores eksempel er brændvidden 8-24 mm, og det svarer til 38 mm – 108 mm på et gammeldags filmkamera.
En 35 mm vidvinkel har en billedvinkel på 54 grader, og en 200 mm tele har en billedvinkel på 10 grader.
Hvis kameraet ikke har zoom, er brændvidden fast – fx 5,4 mm.
Blænde
Blænden har samme funktion som øjets pupil: den regulerer mængden af lys, der passerer gennem optikken. En stor blænde lukker meget lys ind, og en lille blænde lukker lidt lys ind. Har en optik en stor blændeåbning, har den en høj lysstyrke. Lysstærke optikker er større, tungere og dyrere end mere lyssvage optikker.
Optikker med lang brændvidde er ikke så lysstærke som optikker med kort brændvidde. Blænden varierer med brændvidden, og det er netop derfor, tallene for brændvidde og blænde ikke er faste i vores eksempel.
På Fuji 30D er den største blændeåbning ved vidvinkel 2,8 og ved tele 5,0. Bemærk, at tallene står for den største blændeåbning. Hvis der er for meget lys, gøres blænden mindre.
Dybdeskarphed
Begrebet dybdeskarphed er vigtigt at forstå: Det siger noget om, hvor meget af billedet, der bliver skarpt.
Hvis optikken fx er stillet skarpt på to meter, vil den del af motivet, der ligger omkring de to meter, også være skarpt. Er området fra 1,90 m til 2,10 m skarpt, er dybdeskarpheden lav i forhold til det tilfælde, hvor området fra 1,5 m til 4 m er skarpt.
Dybdeskarpheden afhænger både af blænden og brændvidden.
Blændeåbning og dybdeskarphed
Denne sammenhæng er meget lige til: Jo højere blændetal (svarende til lille blændeåbning), jo større dybdeskarphed.
Brændvidde og dybdeskarphed
Denne sammenhæng er også meget lige til: Vidvinkel-optikker har stor dybdeskarphed, men teleoptikker har lav dybdeskarphed.
Fixfokus-kameraer (som var nævnt i omtalen af autofokus) har altid vidvinkeloptik – netop pga. den store dybdeskarphed. Mobiltelefoner med kamera bruger også fixfokus.
| Lille dybdeskarphed | Stor dybdeskarphed |
| Små blændetal (stor blændeåbning) | Store blændetal (lille blændeåbning) |
| Lang brændvidde (tele) | Kort brændvidde (vidvinkel) |
Dybdeskarphed – to eksempler
På de to billeder af målebåndet nedenfor er der brugt samme brændvidde, men forskellige blænder. Der er fokuseret midt i billedet, (og det kan være svært at se, fordi billederne ikke kan vises i fuld opløsning), men bemærk, at de nærmeste tal står skarpere, når der brugt lille blændeåbning (stort blændetal).
Hvorfor så ikke altid bruge lille blændeåbning? – Fordi det betyder, at vi skal bruge en langsom lukker, for at få billedet velbelyst – og dermed er der risiko for rystede billeder. En anden årsag kan naturligvis være, at vi netop ønsker, at kun en del af billedet er skarpt.
Dybdeskarphed – vist på en anden måde
På billedet nedenfor kan man se, hvordan der på denne optik er “hjælp” til at vurdere hvor stor dybdeskarpheden er. Se nærmere i billedteksten.
Lukker
Lukkeren bestemmer, hvor længe der lukkes lys ind igennem optikken. Jo længere lukkeren er åben, jo mere lys kommer der ind. Er lukkeren åben for længe, får man rystede billeder.
Fuji 30D har lukkertider fra 15 sekunder til 1/2000, og det er et usædvanligt stort interval. Lukkertider under 1/30 sekund kræver stativ – samt et motiv, der ikke bevæger sig. Til gengæld kan man så fotografere stort set uden lys. Normalen på mindre kameraer er lukkertider fra 1 sekund til 1/1000 sekund.
Automatisk lysmåler
Der findes vist ingen digitalkameraer, der ikke har en automatisk lysmåler. Lysmålerautomatikken sørger for at eksponeringen (belysningen af det lysfølsomme billedelement i kameraet) bliver korrekt.
Sådan virker det
Først måles, hvor meget lys, der er på motivet, og derefter vælges en kombination af blænderåbning og lukkerhastighed, som slipper den rigtige lysmængde ind. Er der ikke ret meget lys, bruges stor blændeåbning og langsom lukkertid. Er lukkerhastigheden lav, er der risiko for at billedet bliver rystet, og så vil flashen automatisk blive aktiveret, så der kommer mere lys på motivet.
Lidt dyrere kameraer har en mere avanceret styring af automatikken, og der er ofte muligheder for at påvirke måden, automatikken virker på.
Eksponering
Belysningen af den lysfølsomme chip i digitalkameraet (eller af filmen i et gammeldags kamera) kaldes eksponering. Et overbelyst billede er dermed overeksponeret, men et underbelyst billede er undereksponeret. Det er praktisk af bruge fagudtrykket eksponering, fordi “belysning” også har andre betydninger (fx “dæmpet belysning” og “kunstig belysning”).
Manuel lysmåler
Sammenhængen mellem blænde og lukkertid er meget anskuelig på en gammel, manuel lysmåler: Lysmængden måles, og fotografen tager derefter stilling hvilken blænde og hvilken lukkertid, der skal vælges.
Nedenfor vises en gammel manuel Ihophot lysmåler fra Zeiss Ikon – se billedteksen.
Zoom
Næsten alle digitalkameraer har både optisk og digital zoom. Det er den optiske zoom, der er vigtig.
Digital zoom
Bruger man digital zoom, er det den lille computer i kameraet, der forstørrer et udsnit af billedet. Man kan dermed sige, at digital zoom er unødvendig, for man kan lige så godt lave denne udsnitsforstørrelse på pc’en.
Optisk zoom
Optisk zoom er “ægte” zoom – her forstørres en del af motivet ved hjælp af kameraets optik. Udsnitsforstørrelsen kan dermed ske, uden at der er færre pixels til rådighed.
Eksponeringskorrektion
Lysmåleren er indstillet til at sørge for korrekt belysning under forhold, hvor lyset er normalt. Tager man fx snebilleder, vil de ofte blive for mørke, for lysmåleren ved jo ikke, at billederne skal være meget lyse. Tilsvarende vil nattebilleder blive alt for lyse, for lysmåleren ved jo ikke, at nattebilleder skal være mørke.
Mange kameraer – kan man fortælle lysmåleren, at motivet skal være lysere eller mørkere end normalt – og det sker med en funktion, der hedder eksponeringskorrektion. Det er en nyttig funktion, som også findes på nogle af de billigste kameraer.
Professionelle billeder ved erfaren fotograf
Stabilisering
Visse – lidt dyrere – kameraer har billedstabilisering, der som ordet siger, stabiliserer optagelsen.
Det fungerer på den måde, at kameraet til en vis grænse kompenserer for de små rystelser, der kommer, når det holdes i hånden. Problemet med rystelser er størst ved de længere brændvidder (dvs. tele) – bl.a. fordi telen “forstørrer” rystelserne.
Et eksempel: På fri hånd kan man fotografere ved 1/30 (vidvinkel) uden at billedet bliver rystet. Med stabilisering kan man fotografere ved 1/15 eller 1/10 uden rystelser.
De fleste kameraer advarer i øvrigt, når der er risiko for rystede optagelser.
Skærm
Skærmen bag på kameraet er typisk 4-7 cm i diagonal. Sådan en lille skærm har ikke nogen høj opløsning (typisk 0,2-0,3 megapixel). Skærmen kan dels bruges til at se billederne (både før og efter de tages), og dels til at kameraets menusystem. Via menuen kan man fx vælge, hvilken opløsning man vil bruge. På dyrere kameraer er der et væld af indstillingsmuligheder.
Fuji 30D har en skærm på 2,5″ (6,3 cm) og en opløsning på 230.000 pixels (0,23 megapixel). Nogle kameraer har en skæm på helt op til 3,5″ (8,9 cm) – mere er der simpelthen ikke plads til …
Lukkerforsinkelse
Der går en vis tid fra du trykker udløseren til billedet tages. Nogle kameraer kan være helt op til et par sekunder om at reagere, og så kan motivet jo være forsvundet.
Hukommelse
De billeder man tager, gemmes på et hukommelseskort. Nogle kameraer har et indbygget kort på 8-16 MB, mens andre leveres med et løst, udskifteligt kort – også typisk på 8-16 MB. På et 16 MB kort kan man gemme 5-10 billeder – afhængigt af hvor stor opløsning billederne er i. Når billederne gemmes, bliver de automatisk komprimeret – ellers ville der kun kunne være et-to billeder på et 16 MB kort. Man kan normalt købe udvidelseskort på 0,5-4 GB, og man skal være opmærksom på, at der findes flere forskellige standarder på området.
USB
Med de fleste kameraer følger et kabel til at forbinde kameraet med pc’en. Forbindelsen sker normalt til en af de USB-porte, som alle nyere pc’er er udstyret med. Man kan også købe en kortlæser: Princippet er så, at man tager hukommelseskortet ud af kameraet og sætter det i kortlæseren, som er forbundet til pc’en.
Kabler
Ud over et kabel til USB-porten kan der også medfølge et kabel, som kan forbinde kameraet direkte med fjernsynet. På den måde kan man se billederne direkte på fjernsynet.
Software
De fleste kameraer kan umiddelbart tilsluttes via USB-porten på pc’en, men visse kameraer kræver speciel software, som så følger med, når man køber kameraet. Der følger normalt også software med til billedredigering – fx beskæring.
Vægt
Digitalkameraer vejer i dag fra ca. 80 gram og opefter. Man skal være opmærksom på, om vægten er oplyst med eller uden batterier.
Flash
Alle digitalkameraer har indbygget flash (blitz), og normalt aktiveres den automatisk, hvis der ikke er nok lys. På dyrere kameraer er der mulighed for at bruge en løs flash, og den indbyggede flash er normalt hurtig og kraftig.
På nogle kameraer er der forskellige flash-programmer – fx Fill in og Red eye reduction:
Fill in bruges, når det forhåndenværende lys skal suppleres – fx for at få oplyst ansigtet på en person i modlys.
Red eye reduction gør problemet med røde øjne på flash-billeder mindre. Det fungerer ved, at flashen giver nogle små glimt inden billedet tages. Det får pupillen til at trække sig sammen, og dermed kan kameraet ikke “se” så meget af blodkarene inde i øjet.
Problemerne med røde øjne er størst, når det er mørkt (pupilerne er store), og når afstanden mellem flashen og optikken er lille – hvad den jo er på et lille kamera. Hvis man bruger en ekstern flash, kan problemet helt undgås. For de fleste er dette dog ikke en mulighed, da det forudsætter, at der er et flash-stik på kameraet.
Strømkilde
Digitalkameraet skal bruge strøm, og den kommer fra et batteri. Nogle kameraer har medfølgende genopladeligt batteri, som vi kender det fra mobiltelefoner. Andre bruger standard AA- eller AAA-batterier – og her kan man også bruge genopladelige batterier, men normalt skal batterierne tages ud, før de kan oplades. En fordel ved at kameraet bruger et standardbatteri er, at man ikke er afhængig af en oplader, hvis man løber tør for strøm.
Køb af kamera
Når du skal købe kamera, skal du vide, at du får meget mere for pengene, jo længere du venter!
Start med et billigt kamera?
Det kan derfor være værd at overveje, om du vil starte med relativt billigt kamera, og så købe noget bedre, når priserne er faldet yderligere og du bedre kan vurdere dine behov.
Det endelige valg
Når du nogenlunde ved, hvad du går efter, kan du gå videre med at finde ud af:
- Hvor, du vil købe
- Hvilken kameramodel du skal vælge
- Hvad du skal betale
Det kan nemt være, at du ender med at købe noget andet, end nu først forestillede dig, når du sætter mere ind i emnet.
Nedenfor kan du læse nogle overvejelser om køb på nettet, og vi fortæller lidt om, hvor du kan finde test af kameraer. Til sidst giver vi tips til, hvordan du finder den rigtige pris.
Køb på nettet?
Digitalkameraer er ikke kun noget, man finder hos fotohandleren – man kan også købe dem i større supermarkeder, computerforretninger og – selvfølgelig på nettet.
Prøv at læse, hvad Britt Malka skriver om køb på nettet:
Det er fristende at vælge sit kamera direkte fra en brochure eller en annonce på internettet. Hvis du fx har besluttet, hvilket kamera du vil have, kan du via tjenester som www.kelkoo.dk finde den billigste pris på kameraet og få det tilsendt. Ulempen er, at du ikke kan få vist, hvordan det betjenes, og hvis du får problemer med det, skal du til at sende det til reparation i stedet for blot at gå ned til fotohandleren.
Jeg vil ikke anbefale dig hverken den ene eller den anden metode. Vi har selv prøvet både at bestille via internettet og at handle direkte, og vi har været tilfredse med begge former, men i begge tilfælde har vi også været heldige, at der ingen problemer var hverken med handel eller kamera.
Måske kan du kombinere disse to metoder? Vi havde på forhånd fundet den bedste pris på Kelkoo for et bestemt kamera, og da vi alligevel var på besøg i vores fotohandel, spurgte vi, om han ville sælge os kameraet til den pris. Fotohandleren tænkte sig om og lavede nogle beregninger – og slog til! Alle parter var tilfredse. Hvis du imidlertid ikke helt er klar over, hvilket kamera du kunne tænke dig, så har du den klare fordel i en forretning, at du kan prøve kameraet.
Læs også: