Fotoredigering – Når billederne er hentet over på pc’en, kan vi bearbejde dem på mange måder – hvis vi altså har et fotoredigeringsprogram.
Valg af program
Der følger normalt altid et fotoredigeringsprogram med, når man anskaffer et digitalkamera. Det kan være udmærket, men vil ofte være ret ukendt og derfor svært at finde hjælp til. Det kan derfor være meget praktisk at bruge et program, der findes litteratur om.
Gratis programmer
En god mulighed er derfor at bruge et af de glimrende gratis billedbehandlingsprogrammer, som omtales i Forlaget Libris’ udgivelser. IrfanView, Pixia, PhotoPlus, XnView og Picasa kan hentes på nettes, og de omtales i flere af forlagets hæfter.
Andre muligheder er Photofiltre og Faststone, som begge byder på en del faciliteter – og de er begge på dansk.
Kommercielle programmer
Man kan naturligvis også anskaffe sig et af de gode kommercielle programmer som fx Photoshop, Photoshop Elements eller Paint Shop Pro, som der alle findes udgivelser om.
- Bøger og hæfter, der handler om Photoshop
- Hæfter, der handler om Photoshop Elements
- Hæfter, der handler om Paint Shop Pro
Hvad kan et billedbehandlingsprogram?
De faciliteter, billedbehandlingsprogrammerne byder på, går fra simple til det meget avancerede. Simple opgaver er fx at beskære eller dreje et billede. Mere avanceret er det at justere farver og belysning. Til det avancerede hører fx billedmanipulationer, hvor det originale billede helt ændres.
Hvis vi ser på faciliteter, kan vi lave denne rangordning af de programmer, som Forlaget Libris omtaler i sine udgivelser:
- IrfanView
- XnView
- Photoshop Elements
- Photo Plus
- Pixia
- Paint Shop Pro
- Photoshop
Photoshop er det program, som alle professionelle bruger. Det er også det langt det dyreste.
I denne sammenhæng er de mere simple opgaver, de mest relevante, så lad os se på nogle af de opgaver, der kan klares med det lille gratisprogram IrfanView.
Simpel billedbehandling
IrfanView er et lille grafisk multiværktøj, som vi her bruger til at vise nogle eksempler i grundlæggende billedbehandling.
Forbedring af farverne
Hvis billedet er lidt for mørkt, lidt for lyst, eller hvis det har farvestik (for blåt eller for rødt), så kan vi rette op på det med “Enhance colors”.
Der er mange, mange andre muligheder for at bearbejde de digitale fotos. Som eksempel på en af de faciliteter, IrfanView ikke har, kan vi vise kloningsfunktionen, som findes i de fleste større grafikprogrammer.
Organisering af fotos
Når du har brugt digitalkameraet et stykke tid, kan din samling af fotos meget hurtigt blive meget uoverskuelig, og så får du brug for at organisere dine fotos.
De fotos, du har på papir, kan du sætte i mapper, men hvad med dem du (kun) har digitalt?
Her har du to muligheder:
- Du lave et system af mapper på din harddisk.
- Du kan bruge et digitalt fotoalbum – et program, som hjælper med at holde styr på billederne.
Husk backup
Uanset hvilken løsning du vælger, skal du huske at lave backup af dine billeder – fx på cd-rom.
Organisering i mapper
Du kan bruge flere principper til organiseringen: Du kan lave en opdeling i kategorier (ferie, børn, familie, fest, natur, skole, hverdag osv.), eller du kan lave en kronologisk opdeling.
Bruger du kategoriopdelingen, vil du sikkert hurtigt opleve, at den er svær at bruge, fordi mange billeder kan placeres i flere kategorier. Hvor vil du fx placere børnebilleder, der er taget til en fest, som I deltog i under en ferie?
Vil du bruge mappeløsningen, vil vi anbefale den kronologiske opdeling! Den er entydig, og dermed nem at bruge.
Navngiv billederne – eller lav en lille database
Det kan være en god ide at navngive billederne. Når billedet hentes i kameraet, kan det fx hedde “Pho00356.jpg”, og hvis det forestiller Jan, der pakker gaver ud, kan du fx omdøbe det til “Jan_pakker_gaver_ud.jpg”.
En anden mulighed er at lave en lille database – måske blot en Word-fil. Princippet er så, at du beholder de originale navne og knytter en beskrivelse til dem – altså noget a la:
| Pho00355.jpg | Jans 40 års fødselsdag – lysene pustes ud |
| Pho00356.jpg | Jans 40 års fødselsdag – gaverne pakkes ud |
| Pho00357.jpg | Jans 40 års fødselsdag – Helle holder tale |
Efterfølgende kan du så søge i databasen (eller Word-filen) efter fx “fødselsdag”.
Vi vil dog anbefale at bruge et “digitalt fotoalbum” til at holde styr på billederne. Det kan du læse om i det følgende.
Et digitalt fotoalbum
Et digitalt fotoalbum er et program, der er skræddersyet til at holde styr på de digitale fotos. Der findes en del på markedet, og der kommer stadig flere til. Nogle af de mest udbredte programmer til privat brug er:
- Adobe Photoshop Elements
- Paint Shop Photo Album
- XnView
- Picasa
- FotoAlbum (gratis/trial)
- Preclick Photo Organizer
Af disse programmer er XnView og Picasa på dansk. Du kan finde flere tilsvarende programmer på Snapfiles.
Mulighederne med et digitalt fotoalbum
Et digitalt fotoalbum giver typisk mulighed for at arkivere, tilføje beskrivelse og stikord og oprette diasshows samt søge på beskrivelse, stikord og dato. Mange af programmerne har den finesse, at man kan have et billede liggende i flere kategorier, uden at der oprettes dubletter af selve billedet.
Programmerne opretter automatisk miniaturer af billederne (“thumbnails”), så man kan se mange billeder på en gang, og de fleste af dem kan vise EXIF-data – som du kan se beskrevet nedenfor.
EXIF
Alle nyere kameraer indsætter automatisk EXIF-data i billederne. Disse data er fx: dato, kamera, blænde, tid og meget andet. Programmet IrfanView, som er omtalt flere steder på Fotoviden.dk kan også vise EXIF-data.
IPTC
IPTC-data svarer lidt til EXIF-data: Mens EXIF-data genereres af kameraet, er IPTC-data oplysninger, som vi selv skal lægge ind. Det kan være beskrivelse, fotograf, stikord og en mængde andre informationer. Det smarte er, at oplysningerne gemmes i selve billedfilen – ikke i en tilknyttet database.
Med IrfanView kan du både se og redigere IPTC-data.
Afhængighed af programmet
Problemet ved at bruge et albumprogram er, at man bliver meget afhængig af programmet: Hvis det ikke er stabilt, kan man tabe alle oplysninger om billederne, og samtidig kan man blive låst fast til programmet, fordi det kan være meget svært at overføre alle data til et andet albumprogram.
Et digitalt fotoalbum med sikkerhedssele
Heldigvis er det muligt at bruge et digitalt album uden at få alle ulemperne med.
For det første kan man selv placere billederne i en logisk mappestruktur og alligevel bruge et digitalt fotoalbum – for det digitale album er normalt ligeglad med, hvor billederne ligger rent fysisk.
For det andet kan nogle af albumprogrammerne gemme stikord mv. inde i selve billederne (i EXIF og IPTC). Dermed er alle oplysninger ikke tabt, selvom programmet bryder sammen eller udskiftes med et andet.
Prøv Picasa
Har du organiseret dine billeder i en mappestruktur på harddisken, kan du bruge Picasa til at se indholdet i mapperne. Du kan også søge i filnavnene og oprettet virtuelle fotoalbums, redigere billederne og meget, meget andet.
Der er ikke den store risiko ved at prøve Picasa, for dels er programmet gratis, og dels kan du blot lade være med at bruge programmet eller evt. slette det helt. Dine mapper og billeder vil ikke være påvirket – se dog følgende:
- Slettede billeder
Sletter du billeder i Picasa, bliver de faktisk slettet (overført til Papirkurven). - Redigerede billeder
Redigerer du billeder i Picasa vil originalbillederne ikke blive påvirket. - Kopiering eller flytning mellem mapper
Kopierer eller flytter du billeder til andre mapper, bliver de faktisk kopieret/flyttet. Det er jo også praktisk nok, for det betyder jo, at du kan bruge Picasa til rydde op og organisere dine mapper.
Organisering i det digitale album
Når man bruger et digitalt fotoalbum som fx Fotoalbum, kan man som nævnt knytte forskellige metadata til billedet:
- Dato og tid
- Billedtekst (caption)
- Stikord (keyword)
Man kan også placere billeder i flere forskellige grupper, men denne organisering er mest beregnet til visning af billederne – ikke arkivering.
Endelig tillader flere af programmerne også, at man giver sine billeder karakter, som man senere kan søge på. Der bruges typisk en eller flere stjerner, som vi kender det fra filmanmeldelser.
Dato og tid
Normalt vil man ikke rette på dato og tid, da dateringen automatisk sker, når billedet tages. Er tiden forkert, kan den rettes. I albumprogrammet kan der normalt søges på dato-intervaller.
Billedteksten
Billedteksten er den beskrivelse, man vil knytte til et billede eller en gruppe af billeder. Denne tekst kan blive vist sammen med billedet, når man ser det på skærmen. I albumprogrammet kan der normalt søges på ord i billedteksten.
Stikord – Fotoredigering
Stikord er sådan set nemmere at bruge, for man kan normalt tilføje alle dem, man har lyst til. Samme billede kan fx godt have stikordene “sommerferie”, “farbror”, “Hans”, “aften” og “solnedgang”. Billedet vil så dukke op, når der søges på et eller flere af disse ord.
Vær konsekvent
Problemet er, at man skal være rimelig konsekvent, når stikordene tilføjes, for ellers kan det være næsten umuligt at finde billedet igen. Skal Hans fx være stikord på alle de billeder, hvor Hans optræder? – Eller skal Hans kun være stikord på de billeder, hvor Hans er i centrum? Og hvad nu, hvis der er flere, der hedder Hans? – skal man så skrive “Hans Jensen” og “Hans Olsen” osv.?
Man kan også overveje, om stikord kun skal være personer og steder. Eller måske vil man hellere bruge stikordene som en slags emneord – altså fx “vinter”, “fødselsdag”, “sommerferie” osv. Eller måske vil man bruge dem til det hele…
Det er vigtigt at tænke sig godt om, for det kan være et stort arbejde at lave stikordssystematikken om, hvis man har mange billeder.
Online fotoalbums
Der er rigtig mange muligheder for, at du kan lægge dine billeder på nettet – helt gratis. Her er en oversigt over de bedste tilbud:
- Picasa Web Albums
Der er plads til 1 GB billeder, og du kan selv bestemme, om billederne skal kunne ses af andre. Hvis du kun lægge billeder ud i webkvalitet, kan du have ca. 4000 billeder liggende. Picasa Web Albums kan integreres med Picasa - Yahoo Photos
Pt. verdens største fotobase med ca. 2 mia. fotos. I løbet af 2007 bliver Yahoo Photos lukket, og Yahoo vil dermed koncentrere sig om Flickr. - Flickr
Flickr er især beregnet på at dele billeder med andre – især med folk, man slet ikke kender. Der er MANGE flotte billeder på Flickr, og der er meget omfattende søgemuligheder. Med en gratiskonto kan du have uendeligt mange billeder liggende, men du kan kun se de seneste 200 billeder liggende. En Pro-konto koster ca. kr. 150 om året, og her er der stort set ingen begrænsninger. Flickr ejes af Yahoo. - Panoramio
Hos Panoramio har du plads til 1-2 GB billeder, som er mærket med deres geografiske placering, (det kaldes at geotagge). Princippet er, at du (og alle andre) kan se billederne på et kort – fx Google Earth. Skal du på ferie, kan du via Panoramio se en masse billeder fra din destination. Du kan også geotagge dine billeder på bl.a. Flickr. - Andre muligheder er bl.a.: Kodak Gallery, Shutterfly, Snapfish og Photobucket.
Onlinefremkaldelse
Der findes en lang række muligheder for at få “fremkaldt” sine digitalbilleder på nettet. Når fremkaldelse står i gåseøjne, er det fordi, der jo ikke er tale om fremkaldelse i gængs forstand.
På nettet prisberegner for on-line fremkaldelse kan indtaste størrelse, antal og leveringsform og se, hvad prisen er hos de forskellige udbydere. Nemt!
Nedenfor vil vi gennemgå en af disse services trin for trin, så du kan se, hvordan sådan noget fungerer.
Kvaliteten af skærmbillederne
En del af skærmbillederne i det efterfølgende ser lidt “uldne” ud. Det skyldes at de – for at kunne gengives her – er sat ned i størrelse. Billedernes funktion er mest, at du skal kunne genkende dem, når du selv prøver at følge vejledningen. En del af billederne er i tip-top kvalitet – det er dem, der ikke er sat ned i størrelse (de er typisk beskåret i stedet).
Læs også: